Spender Travel

Medlem af Rejsegarantifonden nr. 1609   

      Ring hverdage mellem kl.10.00 -16.00                 

Korsør Rejsebureau

       

Fleksibilitet er vores nøgleord

Grupperejser med tema og studieture er vores speciale

  • Det er ikke nemt at gøre alle tilfredse, men det er netop det, vi gerne vil prøve at gøre. Vi laver kvalitetsrejser for kvalitetsbe-vidste gæster. Vi laver rejser for gæster, der kan lide vin, god mad og samtidig gerne vil have gode hoteller og anderledes oplevelser.
  • Vi er et firma, som gerne vil bestræbe sig på at give vore rejse-interesserede en oplevelse præget af personlighed. Vi har lavet rejser gennem mere end 25 år, og vores erfaring er stor, når det gælder Frankrig og Italien, Holland og England etc.
  • Vi laver rejser efter behov for firmaer, skoler, foreninger og alle  grupper, der ønsker noget særligt - noget bestemt.
  • F.eks. studieture for male- og franskinteresserede. Turene vil typisk gå til Provence. Vinrejserne vil hovedsagelig gå til vin-distrikter i Frankrig og Norditalien etc.

  • Vi kører kun med mindst 30 tilmeldte gæster, hvis andet ikke er aftalt. Maksimum tilmeldte gæster er 48.

            

            

  • Vi laver rejser til alle steder i Europa, men hovedinteressen er  Frankrig med Paris - Alsace - Provence - Korsika, som vores bedste bud. Men vi laver også gerne ture til Italien - Piemonte - Toscana. England med vikingerne som tema har vores store interesse. Ligeledes Tyskland -  Harzen, Rhinen og Mosel.

           

          Spender Travel's temature: 

  • Vin- og gourmetrejser til Bourgogne, Chablis, Alsace, Bordeaux og Piemonte/Italien.   
  • I Napoleons fodspor - Korsika - som vi er "eksperter" i.
  • Vikinger i Normandiet og England.
  • Skotland. Whisky.

  • På kokkeskole i den lille bjergby Neive i Piemonte på hotel La Contea.
  • Luxustur til Nice!
  • Prag og Berlin.
  • Weekendture med god mad.
  • Tulipan/forårstur til Holland.
  • Heksetur til Harzen.
  • Murder Mystery Evening på Two Bridges Hotel.
  • Gode hoteller i Italien - Rom, Firence, Milano etc.
  • Luxustur til Piemonte.
  • Oplevelses tur til Korsika.
  • Normandiet.
  • Skotland og England.
  • Vinrejser.
  • Kurophold i Bad Pyrmont.
  • Milano, Firenze og Pisa.

          

Korsika

--------------------------------------------------------------------

  

  

  • Vi laver den rejse, vore grupper har interesse i
  • Ring og få en snak. 58 37 46 83

---------------------------------------------------------------- 

Vi anbefaler at tegne forsikring - både Afbudsforsikring og Sygeforsikring med hjemtransport. Vi hjælper gerne.

           

   

Ring 58374683 eller skriv.

2012

____________________________________

Forår i Paris

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Afgang 20. april - 6 dage. Ledige pladser.

Pris kr. 4.195,-

Se mere under grupper.

____________________________________

Barololand - Piemonte

Afgang den 28. april - 9 dage. Pris 6.995,-

Vi skal bo på La Contea i Neive.

Kun 10 ledige pladser

Se mere under Piemonte.

_________________________________________

Bad Pyrmont
& Hameln

Afgang den 21. maj - ledige pladser.

Pris 4 dage med halvpension kr. 3.595,-

Se under Tyskland

___________________________________

Normandiet

 

Afgang den 1. september - 9 dage

Pris : kr. 6.795,- Næsten udsolgt.

Inkl. halvpension undtagen een aften. Alle udflugter gratis minus entreer til museer etc.

Se mere under Frankrig.

____________________________________

Se alle ture for 
Ældresagen 
under "Grupper"

____________________________________

Roskilde

Afgang den 14. maj

Pris kr. 525,- inkl. sejltur på Sagafjord og frokost.

_________________________________________

Nyord

Afgang den 31. maj

Pris kr. 495,- inkl. frokost på Bogø Kro.

____________________________________

Skælskør Fjord

Afgang den 28. juni

Pris kr. 225,- inkl. sejltur med kaffe

____________________________________

Østjylland

Afgang den 17. juni

Pris for 4 dage kr. 3.495,- inkl. halvpension

____________________________________

Sofiero i Sverige

Afgang den 1. august

Pris for to dage kr. 1495,-

inkl. hotel med aftensmad

____________________________________

Anneberg Glasmuseum

Afgang den 3. oktober

Pris kr. 450,- inkl. frokost

____________________________________

Guidet tur på Christiania

Afgang den 29 oktober

Pris kr. 425,- inkl. frokost

____________________________________

Rejsebetingelser:

Køb af rejse:
Rejserne kan bestilles hos Spender Travel. Reservation kan ske pr. telefon, e-mail eller pr. brev. Reservationen er bindende, når depositum betales senest 8 dage efter bestillingen. De har pligt til at kontrollere, at oplysningerne på billetten svarer til det bestilte.
Depositum:
Busrejser: Kr.1000,- pr. person + evt. afbestillingsforsikring.
Når depositum er betalt, er aftalen om køb af rejsen bindende, og ved indbetalingen bekræfter kunden at have læst og godkendt de for rejsen gældende vilkår.
Restbeløb:
Dette skal indbetales senest 28 dage før afrejsedato. Eendagsudflugter for grupper: En gruppe, forening, firma el. kan bestille en eendagsudflugt efter eget ønske. Prisen for en udflugt gælder for en bus/48 personer, hvoraf een plads er gratis. Ved færre end 40 tilmeldte skal gruppen betale for de ledige pladser i bussen. Udflugten skal betales 14 dage før afgang.

Inkluderet i rejsens pris:
Prisen og evt. tillæg er anført under de enkelte rejser. Alle priser er pr. person og baseret på, at 2 personer deler et dobbeltværelse. Priserne inkluderer alle skatter, afgifter, gebyrer mv.
På busrejser er der normalt inkluderet aftensmad på rejsens første og sidste dag. Afvigelser fremgår af omtalen af de enkelte rejser.
Dobbelt- og eneværelse:
Ønsker De som enerejsende at dele dobbeltværelse med en anden, er dette kun muligt, såfremt en anden enerejsende har samme ønske. Er dette ikke tilfældet opkræves eneværelsestillæg. Eneværelser er ofte små på ældre hoteller.
Rabatter:
Der ydes ikke sidste-øjebliks-rabatter. Børnerabat ydes efter aftale.
Prisændringer:
De oplyste priser er baseret på valutakurser pr. 01/01/2009. Ved ændring i transportomkostninger, skatter, afgifter eller gebyrer for visse tjenesteydelser, såsom lufthavns-, havne-, landings- eller startafgifter samt oliepriser og valutakurser, som vi ikke har nogen indflydelse på, forbeholder vi os ret til at opkræve tillæg, ligesom ændringer kan medføre en reduktion af rejseprisen. Evt. prisstigninger vil ikke overstige 10 % af rejsens pris og vil blive varslet senest 20 dage før afrejsen.
Sygesikringsbevis:
Alle rejsedeltagere skal være i besiddelse af det gule sygesikringsbevis. En forudsætning for deltagelse i en rejse med Spender Travel er, at man er 100 % selvhjulpen.
Har De behov for personlig assistance under en eller anden form, bør De have en hjælper med.

Særønsker & diætkost:
Vi noterer gerne ønsker om specielle værelser, diabetikerkost el.lign. Særønsker skal fremgå af billetten og kan ikke garanteres opfyldt. Særforplejning kan ikke garanteres, og De kan være nødsaget til at nøjes med den del af menuen, De tåler.
Pladser i bussen:
Ved tilmelding til en busrejse får De tildelt et pladsnummer. Fast plads i bussen andrager 25 kr. for endagsudflugter. På flerdagesture fremgår det af programmet. Har De brug for mere end ét sæde pr. person, skal dette oplyses ved bestillingen, og De har pligt til at kontrollere, at denne oplysning er påført rejsebeviset. I særlige tilfælde har De mulighed for at købe 2 sæder pr. person (pris kr. 250,- pr. dag). Såfremt De ikke har informeret Spender Travel eller købt 2 sæder, forbeholder vi os ret til at flytte eller afvise gæster, der har brug for mere end ét sæde pr. person.
Kufferter:
Der kan medbringes 1 stk. kuffert i standardstørrelse pr. person – vægt max. 20 kg samt håndbagage, max 5 kg.

AFBESTILLINGSREGLER
Afbestilling på grund af sygdom:
Ved bestilling af rejsen kan De tegne en forsikring gennem Spender Travel hos Europæiske Afbestillingsforsikring. Præmien andrager ca. 6 % af rejsens pris.
Hvis De har tegnet denne forsikring og må aflyse på grund af akut sygdom, ulykkestilfælde eller dødsfald, der rammer rejsedeltageren, hans/hendes samlever, forældre, bedsteforældre, børnebørn eller børn, får De alle indbetalte penge retur med undtagelse af prisen på afbestillingsforsikringen.
Afbestilling af andre grunde:
Hele rejsens pris er tabt.
Udeblivelse, manglende pas, visa etc.:
Udeblivelse ved afrejse, manglende rejsedokumenter og evt. vaccinationer o.s.v. kan betyde, at hele det indbetalte beløb er tabt.
Udenlandske statsborgere skal selv søge oplysninger om viseringer, vaccinationer, forsikringer o.s.v. Spender Travel skal ved bestilling af rejsen informeres, hvis De ikke har normalt dansk pas. Ved rejser i adskillige lande, også i Østeuropa, skal passet være gyldigt 6 måneder efter rejsen er afsluttet.
Aflysning fra Spender Travel´s side:
For at gennemføre rejserne skal der være min. 30 deltagere. Hvis en aflysning er nødvendig, får deltagere besked senest 14 dage før afrejsen med tilbud om en anden rejse eller tilbud om tilbagebetaling af alle indbetalte beløb. Ved aflysning af busrejser på 2-5 dage gives besked senest 8 dage før afrejse.

DIVERSE
Medicin: Livsvigtig medicin skal være i håndbagagen og medbringes i originalpakningen.

Rejseforsikring: Vi henviser til Europæiske Rejseforsikring. Vær opmærksom på de nye regler.
Glemte sager:
Ved efterlysning af glemte sager beregnes et ekspeditionsgebyr på kr. 200,- + evt. forsendelsesomkostninger.
Reklamationer:
Klager skal fremsættes omgående til rejselederen. Der modtages ikke klager over uensartede værelser. Kan et problem ikke løses tilfredsstillende på stedet, kan klagen fremsættes skriftligt til Spender Travel med angivelse af rejsebevisnummer senest 1 uge efter hjemkomst.
Garantifond:
Spender Travel er medlem af Rejsegarantifonden og optaget under nr. 1609 og opfylder dermed alle obligatoriske krav til sikkerhedsbestemmelser og økonomi. Gebyr til Rejsegarantifonden er inkluderet i rejsens pris.
Forbehold:
Ret til ændringer i rejseruter, datoer, priser o.s.v. forbeholdes, hvis det af tvingende grunde skulle være nødvendigt, f.eks. ved valutaændringer. Vi tager forbehold for trykfejl i kataloger og på vores hjemmeside.