K o r s i k a         
 

Skønhedens ø

 

Tag med og oplev denne skønne ø, roen, de dejlige egnsretter med korsikansk vin og mad

Tag med og oplev mystikken, makien og de venlige korsikanere

Tag med og oplev skønne strande - vidunderlige naturscenerier etc.         

Afgang i september 2011.

Pris for 9 dage med bus kr. 7.745,-

Turen kan også bestilles med fly til Nice plus færge til Korsika.

Prisen dækker bus/færger – hotel med morgenmad og middag på ud- og hjemrejsedagen, hvor vi spiser på hotellet. Eneværelsestillæg andrager kr. 1.400,- (Kun ganske få). Alle udflugter er inklusive, minus entreer og evt. togbilletter. Dansk rejseleder er med hele tiden – inkl. 

Afrejse fra Korsør kl. 7.00. Vi kører gennem Tyskland mod Metz i Frankrig til overnatning på Hotel IBIS. Fælles middag på/ved hotellet.

Søndag morgen kører vi sydpå mod Nice, hvor vi spiser middag i byen, inden vi tager færgen til Korsika. Afgang kl. 23.00. Vi har 2-sengs sovekabiner ombord.

Mandag ankommer vi til Bastia på Korsika tidlig om morgenen. Der er morgenmad ombord. Derefter går turen gennem de smukke bjerge sydpå mod Ajaccio, hvor vi indlogeres på Hotel du Golfe lige i centrum. Vi bliver to dage i byen. Der er morgenmad på hotellet og evt. fælles middag på restaurant ude i byen.

Tirsdag går vi en lille byrundtur, hvor vi bl.a. skal se, hvor Napoleon blev født. Der er også en dejlig strand, hvor Middelhavet lokker med en svømmetur. Byen er også interessant med gode butikker, cafeer etc. En hektisk, spændende havneby i lighed med Marseilles, men i miniformat.

Onsdag drager vi fra Ajaccio langs kysten til Porto og videre til Calvi. Denne kyststrækning er en naturoplevelse af de helt store med bl.a. røde klipper i spændende formationer og udsigt til Middelhavets azurblå vand som kontrast. En tur, man aldrig glemmer. Hen på efter-middagen ankommer vi til Calvi, hvor vi skal bo på Hotel Les Arbousiers. Hotellet ligger tæt på byen og stranden..

Torsdag skal vi opleve Calvi, som nok er den dejligste by ved Middelhavet. Byen er en perle med god atmosfære og en vidunderlig strand. Også forretnings- og restaurations-livet trives i denne by. Vi foretager en lille tur op i baglandet bag Calvi, hvor vi bl.a. besøget en vinbonde og smager hans dejlige vin. Derefter op til Saint Antonino og andre af de typiske korsikanske landsbyer.

Fredag skal vi forlade Calvi efter morgenmad. Vi kører en smuk tur nordpå forbi Agrigatesørkenen med stop i Bastia. I Bastia tager vi færgen kl. 14.00 til Savona. Vi ankommer hen under aften til fastlandet og kører til vores hotel ved Savona. Hotellet hedder El Chico og ligger i Varazze. Der er fælles middag på hotellet.

Lørdag morgen forlader vi vores hotel El Chico og kører langs Middelhavskysten Genova og op igennem Italien og Schweiz mod Tyskland med overnatning undervejs i Karlsruhe. Inkl. middag. Vi kører fra vores hotel efter tysk morgenmad. Turen går nordpå efter forhåbentlig nogle dej-lige oplevelsesrige dage sammen.

PS. Der kan ske ændringer i programmet pga. nye/ændrede sejlplaner.

En fortryllende ø, en åbenbaring, en ø, der rejser sig op af havet, duftende af tusinde urter og med henførende naturscenerier, en åndeløs dramatik, gigantiske røde klipper, som styrter brat ned i det azurblå hav. Vidunderlige sandstrande. Høje sneklædte bjergtinder, mystik ...  

 

Korsika er beliggende ca. 150 km fra den franske sydkyst, og netop på grund af denne afstand vil man her opleve en særegen atmosfære og mentalitet. Øen er i besiddelse af sin helt egen charme, er meget italiensk inspireret og byder på en ubeskrivelig naturskønhed. Korsika er formeret som en hånd med en pegende finger (Cap Corse) mod nord og har et areal på 8720 km2.

Den uspolerede og frodige ø byder på bjerge, skove, naturreservater, turkisblåt hav, hvide sandstrande og spektakulære klipper. Derudover kan man også se små idylliske byer med en imødekommende befolkning, museer, gamle stenskulpturer og vingårde på øen. Korsika byder på aktiviteter i naturen og på strandene, og kulinariske, historiske og kulturelle oplevelser.

Øen er karakteriseret af en smuk, vild og uspoleret natur. Her findes en myriade af nationalparker og naturparker. Den frodige natur er præget af en tæt vegetation, floder, vinmarker, olivenplantager, kornmarker, kastanietræer og plantager med citrusfrugter, kiwi og avokado.
     

 

 

 

Ring 58374683 eller SKRIV

Vi har hoteller i Calvi og Ajaccio, Bonifacio og Corte. Spørg blot, og vi hjælper gerne.

Hotellerne i Ajaccio og Calvi